torsdag den 21. oktober 2010

Kommode

Jeg fik i sommers en gammel, malet kommode. Den var malet således at det lignede træ, hvilket det også var under malingen. Den var meget mørk og overfladen var ikke så pæn. Derfor besluttede jeg mig for et jeg ville se hvordan den så ud nedenunder. Planen var at jeg skulle slibe den, så jeg kunne male den igen og putte noget tapet på skufferne eller siden af kommoden. Da jeg havde slebet lidt på den, viste det sig at den var lavet af noget, efter min mening, godt fyrtræ. Derfor smeltede/brændte/skrappede jeg først så meget maling af som muligt. Det går hurtigere end at slibe og så spare man også en del penge på sandpapir. Herefter kunne jeg slipe. Det viste sig også at der under det yderst lag maling var lyserød maling... ikke særlig kønt... Når, men efter en masse arbejde på kommoden, blev jeg endelig førdig med den i går, hvor jeg fik sat nye greb og nøglehuller på samt lagt hyldepapir i skufferne. Hvis jeg selv skal sige det, synes jeg det er blevet ret godt og er lidt stolt, da det er det første møbel jeg sætter i stand. Her er så resultater.
Har forresten efter mange overvejelser mellem lak, olie og voks givet den lys køkkenbords olie. Håber træet på den måde vil beholde sin lyse farve og blødhed...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar